Denne gamle, lille og hyggelige by har vi besøgt flere gange indenfor de sidste par år. Bådhavnen ligger som en lille oase langs Canal du Midi. Der er gode toiletforhold (vigtigt for sejlere!), det er en flot, historisk by, og så er der en god restaurant lige i vandkanten med venlige ejere og betjening. 
Her kan vi ikke sejle forbi.

Den lille hyggelige landsby - højt over havnen - er typisk for Minervois egnen bygget op omkring slottet, (med de to tårne i baggrunden!) der var fra det 14. årh.  - nyt i 19. årh.
Slottet er nu "ungt" i forhold til, at der åbenbart har været bosætninger, ja næsten siden tidernes morgen. Her i nærheden ligger nemlig det store Oppidum du Mourrel Ferrat , der stammer helt tilbage fra 4. årh, f. Kr. Det ligger højt hævet - 130 m.o.h. - og med udsigt over Aude-floden. En god romersk forsvarsposition?

Ved siden af byens kirkegård - findes denne rest af byens første kirke fra det 10. årh.

Teksten på skiltet - med det occitanske skjold øverst:
Notré Dame de L'assomption
Èglise Romane du x. siécle

détruite (ødelagt!) en 1922
Vestiges (rest!) du mur nord.

Byen var tidligere i biskoppen af Narbonnes besiddelse; men 1215 under Albigenserkorstoget, erobrede Simon de Montfort den - og forærede den til en af sine løjtnanter, der solgte den i 1356.

Efterfølgende har den været på "flere hænder"; men bærer i dag præg af den velstand, som vindyrkningen har bragt med sig. Byens kirke er nu L'eglise de Saint Roch, der blev bygget 1880 - og restaureret i 2000.

I kirken kan man se døbefont og klokke fra den første kirke, og udenfor står et meget flot kors fra 1649.