Selv om det i år er blevet til flere rejser end normalt, har der - siden aug. sidste år - været bestilt ny tur til Canal du Midi og forventningerne var store. Vi ville som sædvanlig tage den lange tur sydpå i egen bil og havde 3 overnatninger inden bådovertagelsen i Somail.
Første korte ophold og overnatning efter en MEGET lang og varm køretur var i dejlige Neuenburg am Rhein hos Frau Arnold, som vi før har gæstet. Men meget tidligt næste morgen gik det mod nye og ukendte mål.
Jeg havde bestilt 2 overnatninger i Saint-Montan, en middelalderlig by i Ardeche syd for Lyon. Vi var spændte og blev ikke skuffede. Vi havde købt ophold på "Re-Creation" - (B&B) i den flotte, restaurerede gamle skole, hvor vi passende boede på inspektørens kontor! Og vi nød det😀- Dejlig/flot værelse og badeværelse, en skøn balkon - bare til os. Og det bedste af det hele gode/rare værter, der var meget hjælpsomme og gav os lækkert morgenmåltid😀
Se billeder fra vor "beboelse":
Byen ligger i Ardeche - Rhonedalen - 20 km syd for Montelimar. Den med den franske nougat! Uhmmm.
Den var tidligere, i 5. - 15. årh. en vigtig fæstningsby m. 3 romanske kirker, 2 kapeller, et munkekloster og en enorm fæstning, der ansås for uindtagelig.
Byen lå i 1969 forladt og i ruiner, da foreningen "Saint-Montans venner" gik igang med genopbygningen.
I dag er den - ved hjælp ca. 10.000 frivillige fra hele verden -genopbygget med med materialer og teknikker fra fortiden og nu igen beboet. Virkelig et unikt sted!
Lyst til at se mere til dette fantastiske sted? Så se her:
Billederne her under har jeg dog selv taget på en spadseretur ad de gamle brolagte stræder ;o)
Billedet er fra Pont-d'Arc en mere end 30 m høj naturskabt klippebro over floden Ardèche.
07-11-2012
Dagene i Saint- Montan forløb hastigt, og snart fortsatte vi - en fantastisk oplevelse rigere! - mod Canal du Midi.
Læs om den tur ved at trykke videre i menuen til venstre!
Seneste kommentarer
13.06 | 11:42
hej mit navn er ninni
jeg var engang m lars muhl. og der v en lille dame m en rød håndtaske, hun havde mørkt hår og bodede på bornholm. tænkte om det er dig. kh ninni
18.11 | 21:53
En dejlig familie, som I forstår at pleje. Dejligt at genkende mange af stederne. En fin hjemmeside.