Vi har gjort det for 4. år i træk: Bådferie på Canal du Midi i Sydfrankrig! Og så skulle vi egentlig slet ikke have været af sted i år - af sparehensyn pga. kaptajnens fødselsdag i efteråret; MEN godt henne på sommeren var det ikke svært at overtale hinanden og kontakte Sunway Seatravel. Båden blev bestilt. Ganske vist KUN for 5 dage; men vi måtte af sted.

Det er ikke kun selve kanalen m. vidunderlig ro og udsigt alle steder. Med store vinmarker og vin, der kan købes ved nærmeste vinbonde og skønne bjerge i baggrunden. Med skyggefulde platan alléer, "listige" steder ofte tæt ved sluserne samt trafikken af vinkende cyklister og løbere langs kanalen. Nej, det er også kanalens historie, der trækker. Tænk, at man allerede i 1680'erne kunne ”bygge” en kanal og åbne for sejlads fra Atlanterhavet til Middelhavet.

Det virkede dengang,  og det virker i dag!

Stemningsbillede - m. cykler!

Igen i år lejede vi den lille Duo fra Nicols og sejlede ud fra Bram med det klare mål at nå Brief de Partage - (ved Naurouze. Det højeste sted på kanalen 190 m), hvor vandet mellem to sluser løber hver sin vej.
Vi ville også opsøge Riquet's obelisk i nærheden - og så ville vi lige prøve en enkelt sluse ned mod Atlanten, inden vi vendte og kunne sejle nedad hele vejen hjem til Bram. Nå, ja, lige med undtagelse af den første sluse, Ocean, der jo så skulle klares opad på returvejen 😉
Vi sejlede ud af havnen sidst på eftermiddagen og nåede da også gennem hele 5 enkelt-sluser (der bliver mere arbejde senere - heldigvis!), inden vi ved sluselukketid lagde til "kaj" ved anløbsbroen før slusen ved Peyruque.
Det slusemesterhus er værd at besøge!
Vores aftencykeltur endte ved et lille bord foran det og med et godt glas vin på bordet - nå nej, to! Inden vi kørte tilbage til båden, nåede vi at bestille morgenbrød, der så kunne hentes næste morgen 8.30.
Værten og værtinden, der er keramiker og sælger af sine varer, er ovenikøbet utrolig flinke folk, der gerne "slår" en sludder. Vi besøgte dem igen på tilbagevejen. 

Peyruque sluse. Vi overnattede bogstavelig talt "nede" på den anden side broen.

På billedet her under kan man lige ane kaptajnen, der er gået "indenbords" for at tænde motoren og gøre klar til afgang ved sluseåbning kl. 9. Matrosen/admiralen = mig har endnu ikke kastet fortøjningerne; men gør det, så snart han giver tegn. Derpå løber jeg op på den anden side af broen i slusen og tager imod båd og kaptajn, der kaster både for- og agter tovender til mig. Jeg snor dem omkring pullerter på  slusekanten og kaster den ene tovende tilbage til kaptajnen, der må "styre" den fra båden, mens jeg har den anden på land. Så holder vi båden til slusekanten alt imens, vi slækker på tovet, til båden er hævet. Så kan jeg hoppe på, når jeg har kastet først kaptajnens tov op ved siden af ham, skubbet lidt fra land og taget eller smidt mit eget tov ombord igen. Dér gør jeg tovene parat, så han hurtigt kan kaste dem til mig i næste sluse - mens han sejler ud af slusen.
Sådan foregår det i en sluse med et enkelt kammer!

De næste 3 sluser er også enkelt sluser, og især de to første er rigtig flotte. Her har man kræset om beplantning m.m. så man kan stå og nyde det, mens man arbejder! Og så mødte vi her en skrap kvindelig slusemester, der gav besætningen ros; men godt nok råbte og skreg og gav "besked" til modgående både, der lå i vejen for vor udsejling fra slusen. Et sandt fyrværkeri; men pga. af roserne er hun tilgivet 😉 
- og så lå bådene altså også i vejen!

Der gøres klar til afgang!

Men så bliver arbejdet anderledes "sjovt"!  Næste sluse er er en 3 dobbeltsluse. Så følger en dobbelt, efterfulgt af en sluse med 4 kamre!! 
Jeg bliver sat af før slusen og løber som før op til den, men hopper ikke på båden, når den er i niveau. Jeg kaster det ene tov til Arne og går/løber selv med det andet lidt foran båden og op til næste slusekammer. Jeg løber op ad de stentrapper, der ses på billedet -  og gør så ellers som ved første beskrivelse, igen det samme i 2. kamre osv. til vi er i sidste slusekammer, hvor jeg sejler med ud! 😉

Vivier med 3 kamre. Vi løftes 7,23 m!

Det store uheld indtræffer her i første slusekammer i St. Roch  - slusen med 4 kamre lige før Castelanudary  (se billeder fra 2008!)

Det er blæst op med ret heftige vindstød, og da Arne rejser sig fra sin plads for at holde tovet, glemmer han mappen med rejseplaner, oversigt over seværdigheder OG de kommende sluser m.m. Den flyver i vandet, og mange sider bliver spredt. Nu går den vilde jagt ;o) Jeg kan ikke gøre andet end passe mit arbejde med tovet - vi er jo kun 2 på båden; men modsat os i slusen er en båd med 4 besætnings medlemmer, som vi har fulgtes med et godt stykke. Én af dem kaster et fiskenet over til mig - Det lander også i vandet ;o)
Det lykkes dog til sidst et andet medlem af førnævnte båd, sammen med hjælpsomme tilskuere, at redde den drivvåde, ubrugelige mappe - men desværre nu uden vor sluseoversigt. ØV!
Men det  betød nu ikke noget for humør og den videre tur 😉 
Snart sejler vi ind i Grand Bassin i Castenaudary. Flot, flot skue!

Vi venter, mens slusen tømmes for "nedgående" både! Her løftes vi 9,42 m!!

Vi nåede gennem sluserne v. Castelnaudary lige før "lukketid" - dvs. før halv et og kunne så - med hjælp fra en anden flink dansker, hvis båd lå lige foran, fortøjre på sidste plads. Det var lige foran restauranten, så der nød vi frokosten - med udsigt til båden.
Det blæste ret kraftigt, og de fleste både blev liggende ved kaj, men vi bestemte os for en stille, rolig videresejlads. Vi ville jo komme tilbage for at overnatte senere.
Det blev en ensom sejlads! Vi mødte meget få både og havde sluserne helt for os selv! Vi havde bestemt, at sejle så langt vi kunne og evt. overnatte i Port Lauragais. Det betød, at vi "tog" 3 enkelt sluser, en dobbelt og en tredobbelt, inden vi sejlede forbi Brief de Partage og blev sluset "ned" i Ocean slusen. Det kommer jeg tilbage til.
Port Lauragais en meget ny bådehavn, der iflg. læste beskrivelser lød meget fristende; men var en skuffelse. Der var ikke rigtig plads, og der så ikke så "levende" ud, som jeg havde forestillet mig.
Det var nu over sluselukketid, så vi sejlede tilbage til Ocean og "parkerede" lige før slusen.
Klar til udforskning af området - også på cykel!
Parat til at sejle igennem næste morgen - for at lægge ordentligt til kaj på den anden side.

Den turkis plade er en mindeplade for Jeffersons besøg i 1789. I midten er Brief de Partage ved siden af obelisken. N. til højre er Ocean slusen

Efter morgenmad fandt vi cyklerne frem og begav os af sted mod Riquet's obelisk. 
I går var vi sejlet forbi Bief de Partage - ved vandskellet mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Her ved Naurouze er kanalens højeste punkt - 190 m - og herhavde Riquet planlagt,  at der skulle bygges en by rundtom det 8-kantede bassin, gravet til at optage ogvidereføre vandet fra bjergene. Bassin'et blev dog ret hurtigt fyldt med slam, så man var nød til at bygge ny fødekanal til at føre vandet videre.  Resterne af bassinet kan ses ved en allé af meget gamle, store og flotte platantræer. Tæt på er også den kongelige mølle fra samme tid.
Obelisken, der blev bygget midt i 19. årh. til Riquets ære ligger lige ved!
Det var dog en skuffelse! Det mindesmærke for Riquet havde jeg forventet mig mere af. Jeg havde regnet med, at der var "liv", turistbureau, butikker og mulighed for at købe lidt at drikke efter cykelturen. Men nej! Nok ragede obelisken op, så den kunne ses vidt omkring; men tæt på var den spærret af. En mur omkransede et lidt større areal omkring den, og en gammel gitterdør af jern, der sikkert tidligere havde gjort arealet åbent for offentligheden, var låst. De mindeplader, der kunne ses gennem gitteret kunne næsten ikke læses, pga. slidtage. Øv, Frankrig, det kan I ikke være bekendt!! Jeg håber den låste gitterdør betyder, at man er på vej til at ”restaurere” såvel obelisk som område.

Fra en forsyningskanal tæt ved obelisken.

Vel tilbage på båden fortsatte vi sejladsen med Le Segala som mål!

Den by var tidligere en vigtig trafikhavn på kanalen. Der er ingen sluse der; men det er en rigtig hyggelig landsby med Le Relais de Riquet, lille god restaurant på havnen.

Jeg kender stedet fra en af John Hjarnøs bøger om livet på de franske floder og kanaler. Han og konen, ”admiralen”, lå til kajs her i byen i meget lang tid – vist 1½ år! Han skriver sjovt og informerende på samme tid i bogen ”Vin og båd” – på de franske kanaler. Læs den!

Vi ankom til byen lidt før middag, og tog på endnu en cykeltur! Denne gang til Bastide D'Anjou - også en lille hyggelig landsby, der nok er et besøg værd.
Den gamle by med en nyrestaureret kirke fra 1300 tallet, der nu indeholder et bibliotek, er grundlagt i 1373.
Vi sad lige overfor den gamle bygning og fik lidt koldt at drikke fra en ekstrem lille; men meget interessant butik, der altså også var udskænkningssted!!

Vi indtog en meget sen frokost den dag - men mums , hvor var den god 🤪,  foran båden i Le Segala på Relais de Riquet - og havde så travlt, da vi gerne ville nå i havn i Castelnaudary inden sluselukketid kl 18.30.

Arne ved den ny-restaurerede kirke i Bastide d'Anjou

Vi nåede det! I sidste øjeblik; men vi nåede det. "Nedad" sejlads er lidt lettere/hurtigere - hvis man ikke skal ligge og vente ved sluserne.
I havnen var der til gengæld rigtig mange både, og vi kunne kun med nød og næppe - og hjælp fra andre sejlere, presse os ind. Vi var nu lige ved at blive smidt væk - havde faktisk kastet trosserne igen, fordi ejeren af en lang turistbåd, der lå bag os, beklagede sig over, at vi lå for tæt på. Heldigvis for os kom den kvindelige havnefoged lige tids nok og bad os blive liggende: "Jeg er havnefoged - og JEG bestemmer!!!" - Sådan! Og det havde vi jo ikke noget imod!

Efter en cykeltur rundt til velkendte steder i byen, som vi har besøgt flere gange tidligere, var vi til koncert/ballet, der foregik på øen i Grand Bassin. Der var opstillet store skærme på havneområdet overfor øen, så man kunne følge med uden at være der direkte. Endnu en oplevelse i oplevelsen!
Behøver jeg sige, vi derefter nød aftenens stilhed og ro på dækket, mens vi iagttog den stadige strøm af mennesker, der også nød aftenen, mens de gik tur på havnepromenaden.

Aftenstemning i havnen! Vor båd ligger langt tilbage. Anes lige før den røde "prik" bagest over skibene

Castelnaudary er betalingshavn; men vi betaler gerne som gengæld for dejlige faciliteter. Har man betalt, må man blive i havnen til middag, og da vi havde god tid, blev der lige til en cykeltur mere😋

Vi satte derefter kurs tilbage til Peyruque slusen, hvor vi ville tage sidste overnatning inden Bram. Også den strækning - med den 4 dbl sluse, en 3 dbl, en dblt og 4 enkelte sluser - forløb som en leg. Vi er jo veteraner nu!! Og nåede frem i rigtig god tid for cykeltur i området, besøg og indkøb i slusebutikken, hvor vi selvfølgelig også på sad "terrassen" (bag slusehuset, hvor keramikeren har sin keramikovn) og bare "nød livet". Nå, ja. Selvfølgelig fik vi også denne aften bestilt morgenbrød hos slusemesteren, der så får leveret fra nærmeste bager. Dejligt!

Den lille have, m. figentræ og masser af keramikting - Desværre ikke på billedet!

Efter morgenmaden, med dejligt morgenbrød fra "slusen" stod vi ud på - desværre! - turens sidste etape. I går havde vi cyklet en lang tur op forbi denne dags to sluser: la Criminelle og Treboul og havde også været på vej til den lille landsby Pexiora, men havde opgivet på halvvejen ;o(  Jeg havde jo mistet mine optegnelser i slusevandet og var ikke helt sikker på, jeg huskede rigtigt; men vi kunne nu - set i bakspejlet - sagtens have vovet os dertil også.
I dag - den 5. havde vi god tid, så vi sejlede astadigt forbi/gennem de to førnævnte sluser og også gennem slusen ved Villepinte, hvor vi lagde til kaj for at cykle den sidste tur til selve byen, Villepinte, derligger 1,5 km fra Canal du Midi og slusen.

Dér er en gammel kirke, som blev grundlagt i det 7. årh. på et gamle romerske tempel (Diana), formentlig af munke fra  Klosteret i SOREZE.  De hedder "Lords of Villa Pinta " – deraf navnet?
Efter en tur rundt i byen trængte vi til frokost, og den fik vi på restaurant og hotel Les Deux Acacias. Uhmmm, det var god mad! Se bare hvor tilfreds og mæt kaptajenen ser ud herunder 🤩