Cordes sur Ciel
Bjergtoppen ligger så højt og isoleret, at byen kaldes Cordes sur Ciel, hvilket betyder ”Cordes (korder) på himlen”.
Måske også/mest på grund af dens udseende i de første timer på en vinterdag. I de timer bliver den ofte invaderet af lavtliggende tåge, som får det til at se ud, som om den svæver på en sky.
Cordes sur Ciel ligger i regionen Languedoc Roussillon og er et af de mest attraktive steder i området. Prist af både malere og forfattere – bl.a. Albert Calmus! – for at rumme interessante steder og ting og i det hele taget være meget charmerende og unik på en måde, som ikke findes mage til andre steder.
Byen har flere museer. Et af de vigtigste er Yves Brayer Museet. Yves Brayer
var en af de mest
figurative franske kunstmalere. Han (og mange af hans kunstnervenner) har boet i Cordes sur Ciel
og skabt de fleste af sine værker der. Der er bl.a. gobeliner, litografiske værker og oliemalerier.
På linket her fås et oversigtskort over byen:
http://http://www.cordes-sur-ciel.org/InformationsLiens/CarteAcces/Plan%20gp06.pdf
Yves Brayer, der forøvrigt er født i Versailles i 1907, restaurerede dette gamle "Chapel of Saint-Jacques" (nedenfor), der dateres tilbage til 1600-tallet.
Han restaurerede og dekorerede både fresker og mosaikvinduer.
En gren af "Jacobsvejen" (pilgrimsrute), der i 1993 kom på UNESCO's "liste", skulle gå her forbi, så måske derfor navnet.
Yves Brayer kunne der skrives meget om, og han er også kendt andre steder fra. I Les Baux de Provence - som vi har besøgt mange gange - er der også et Brayer museum!
Også den by kan der fortælles utroligt flot om - måske en anden gang?
Byens historie
Området, hvor Cordes-sur-Ciel i dag ligger, havde været ubeboet
indtil romerne kom, besatte det
og nedsatte sig.
I begyndelsen af det 12. årh. eksisterede der to små landsbyer i dalene. Midt imellem dem lå to små kirker: St-Pierre de Crantoul mod nord og St-Jean de Mordagne mod syd.
Mod vest, halvejs oppe på klippetoppen, blev der bygget en lille gruppe huse på fladt land rundt om kirken Our Lady of the Vaysse.
Det var heroppe på toppen af disse stejle klipper
at
Cordes (Sådan hed byen indtil 1993) blev grundlagt i 1222 af Greven afToulouse (Raymond VII - på mønten!), efter at korsridderne havde ødelagt den nærliggende borg, Saint-Michel.
Den blev snart en befæstet by og kendt tilholdssted for katharer, der fandt et godt bevogtet fri-sted her.
Den var befæstet med to ydermure, en omkring den nedre by og en omkring den øvre, så for at komme ind i selve borgen skulle man altså gennem tre befæstede murværker! Blev måske derfor aldrig belejret – heldigvis!
Tre af pavens spioner besøgte ellers byen i 1233 – og blev kastet i byens brønd!
Murværker og flere porte er velbevarede, og man får bl.a. et godt indtryk af et barbacaneanlæg (forsvarsværk uden for selve borgen) foran Porte du Planol.
Mere end 40 år efter grundlæggelsen fik man i 1269 endelig en kirke "inden for murene": L'èglise Saint-Michel. Både kor og tværskib er fra dengang, mens den smukke rose er fra 1300-tallet. Kirken ligger delvist skjult af et gammelt vagttårn fra hvis top, man får en fantastisk udsigt over omegnen.
I slutningen af det 13. årh. var byen takket være voksende industri og handel, m.m. vokset til et indbyggertal på mere end 5.500 indbyggere.
Byen havde sin glansperiode i tiden 1280-1350, da der af rige Cordere og købmænd blev bygget flere gotiske paladser, der gør Cordes-sur-Ciel berømt den dag i dag.
MEN:
- I 1348 udryddede pesten 1/4 af byen.
- Englænderne erobrede land indtil meget tæt på Cordes i
Hundredårskrigen.
- Religionskrigene fra 1562 – 1625 påvirkede byen , der i
1568 blev besejret, plyndret og delvist nedbrændt.
- Endelig betød
”bygningen” af Canal du Midi i det 17. årh.
at handelsvejene blev ændret – og Cordes oplevede et
sandt handelskollaps.
I beg. af 1600 tallet påbegyndte man bygningen af et kloster, der i 1645 havde 12 munke, men i 1712 kun havde 5.
Kloster og kapel blev solgt til en privat fra Cordes i 1791 og der er hotel i dag.
Da 1848 revolutionen brød ud, var der kun 2500 indbyggere i Cordes!
I slutningen af 1800-tallet fik byen så igen et "boost".En af byens borgere, Albert Goorse, havde været i St. Gallen i Schweiz og set mekaniske væve i funktion. Han bragte 4 styk med tilbage til byen og fik startet en hel fabrik, der hurtigt voksede sig stor. Succesen varede dog kun ca. 50 år. Det er da alligevel morsomt at tænke på, at de første krokodille-mærker fra Lacoste blev produceret i denne lille by på toppen af Mordagne Rock; men de var også de sidste broderi arbejder i byen i 1960!
Til gengæld må byen nu glæde sig over et stort antal turister og især over The Cordes Acedemy, hvis udstillinger er kendt over hele det syd-vestlige Frankrig. Der er d.d. ca 50 kunstnere, der er med til at gøre Cordes til et Kunst-center - og samtidig gør alt for at bevare den gamle by.
Jardin des Paradis!
For foden af Cordes-sur-Ciel ligger Paradisets have - i hvert fald af navn og når man har klikket ind på nedenstående link, kan man da ikke andet end få lyst til et besøg?
http://www.jardindesparadis.eu/
Seneste kommentarer
hej mit navn er ninni
jeg var engang m lars muhl. og der v en lille dame m en rød håndtaske, hun havde mørkt hår og bodede på bornholm. tænkte om det er dig. kh ninni
En dejlig familie, som I forstår at pleje. Dejligt at genkende mange af stederne. En fin hjemmeside.