Vi sov længe denne første dag i Spanien. Sidste familie ankom først ved midnatstid til Malaga og blev hentet i lufthavnen, og da der er ca. 30 km derfra til huset, gik der selvsagt en tid, inden alle var tørnet ind.

Vejret var denne morgen stærkt overskyet, så vi bestemte os for en frokosttur til Fuengirola.

Der fik vi turens første TAPAS, uhmmm. Og så blev de serveret på en sjov måde: I hver tapas var stukket en "tandstikker" - kort eller lang. Du tog for dig af retterne, og når du var færdig, afgjorde antallet af tandstikkere, hvor meget, du skulle betale. 😋

Picasso på Plaza de la Merzed! - Tæt på barndomshjemmet i nr.15

Der stod egentlig "bjergtur"på programmet i dag, men pga overskyet vejr ændrede vi det og kørte i stedet til Malaga.

Der ville vi gerne gå i både Picassos og H.C. Andersens fodspor.

Picasso er jo født her i Malaga og boede her de 10 første år af sit liv, inden familien flyttede - først til A Coruna i n. Spanien og i 1895 til Barcelona. Der studerede han kunst, inden han i 1904 flyttede til Paris. 

Jeg ville så gerne have set byens museum for ham; men desværre kom vi jo en mandag, OG museerne var ikke åbne 😥 

Næste gang må vi se det hele: Museet, fødehjemmet og kirken, hvor han er døbt. Det skete i "Iglesia de Santiago" - en kirke bygget 1 1490 på en tidligere moské. Den blev ombygget i 1700 tallet og i dag er kun tårne og indgangsport bevarede. Inden for indgangen - i højre side - er Picassos fødselsattest udstillet - med det fulde navn:

Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios Cipriano de la Santísima Trinidad Ruiz y Picasso !!! 

Jeg må dog lige fortælle, at hans far - José Ruiz Blasco (Picasso er moderens efternavn!)- selv var maler og underviste på kunstskole her i Malaga. Han har været med til at male det enorme loftsmaleri i Malagas berømte Teatro Cervantes!

Og så til Centro Historico.

Uden mad og drikke....Så her sidder vi - faktisk meget tæt på det lukkede Picasso Museum og nyder en dejlig frokost. - Tapas, forstås! Lige inden havde pigerne og Kristoffer lige "fanget" et par betjente, der beredvilligt stillede op til fotografering!~

HCA - på Plaza de la Marina! Som for 153 år siden!

 ”I ingen af Spaniens byer, har jeg følt mig så glad, så hyggeligt hjemme som i Málaga, folkelivet, naturen, det åbne hav, hver især så rig og uundværlig for mig, fandt jeg her, og dertil det mig endnu vigtigere, jeg fandt elskværdige mennesker.”

Og vi "hilste" på forfatteren 🙂

Da H.C. Andersen besøgte Málaga i 1862, var domkirken den dominerende bygning i centrum af byen.

Byggeriet begyndte i 1528, men blev afbrudt i 1783.  De tre søjlegange skulle have være flankeret af to tårne, men kun nordtårnet blev gjort færdigt, og derfor kaldes kirken i daglig tale "La Manquita" - Den enarmede.

Pengene til at bygge nordtårnet blev i sin tid sendt til de britiske kolonier i Amerika for at hjælpe dem fri fra englændernes kløer, og byggeriet er aldrig blevet påbegyndt  igen.

 Kirken er 117 meter lang og 48 meter høj. Dens indre består af et midterskib og to sideskibe af samme højde og en kuppel over mange korintiske søjler. I midten er der smukke korstole med fantastiske udskæringer af Pedro de Mena, Luis Ortiz og Jose Micael, og både i det tilbagetrukne kor og sidekapellerne står flotte skulpturer.   

Fra Mijas Pueblo har man en fantastisk udsigt over det meste af Costa del Sol. 
Selve byen ligger ca. 400 over havets overflade, og man kommer dertil fra Fuengirola ved at køre op ad bjerget. Det tog os ca. ca. 10 minutter at køre fra huset op til Mijas Pueblo. Det menes, at Mijas blev grundlagt af de gamle tartesere, folket fra den mystiske civilisation Tartesien. Romerne gjorde Mijas til en fæstning, hvorfra de kunne overvåge kysten fra dens velvalgte beliggenhed på bjergsiden af Sierra Mijas i 425 m højde - tæt på bjergtoppen Pico Mijas der rejser sig i 1150 m højde.

Det var muslimerne, der byggede murene højere og stærkere samtidig med, at de udvidede byen. Man kan stadig se rester af fæstningens ydermure.

Da oprøreren Omar Ibn Hofsun begyndte sit oprør i slutningen af 9 århundrede, fik han tilslutning fra mange bønder fra Mijas, der blev udplyndret af de høje skatter. I 1487 indtog de kristne byen og under de efterfølgende kampe blev Mijas det militære hovedkvarter. Trods nederlaget foretrak mange muslimer at blive i området, og der kom kristne nordfra, som forenede sig med dem for at genbefolke området.

Byen er en af de kendteste hvide byer på solkysten OG

 I 1969 blev den erklæret for historisk monument af den spanske regering. Det betyder, at de hvidkalkede vægge og små vinduer skal bevares og at ingen nye bygninger må ændre byens karakter.

Går man til venstre fra turistkontoret, støder man ind i ”æslernes firma” Burro Taxi, som reklamerer med, at ingen visit i Mijas er fuldkommen uden at have redet gennem de smalle gader enten i vogn eller på ryggen af et æsel. Jeg tror næsten Mijas æsler må være verdensberømte. De er brugt i film, på TV og de har sågar været med i radio-interviews!

Selvfølgelig måtte vi prøve en tur 😋

Under der grønne "tag" fik vi en dejlig middag.

 Efter en god oplevelse på æselryg/i æselvogn blev vi sultne og Arne og jeg havde jo allerede til frokost fundet et godt spisested med udsigt over Costa del Sol.

Inden middagen havde vi dog været rundt og kigge på de gamle, fine bygninger m.m.

Vi besøgte bl.a. Plaza de Toros med en af de eneste firkantede tyrefægterarenaer i Spanien.

 Det er en charmerende arena, men så lille at de store tyrefægtninger med picadores til hest ikke kan finde sted her. Den er derfor begrænset til to år gamle tyre kaldet novillos, som kæmper mod unge tyrefægtere kaldet novilleros. Mange af Spaniens store kendte tyrefægtere har kæmpet her i nogle år på deres vej op til fuldvoksne tyre og større arenaer. Det er populært hos turisterne at tage til tyrefægtning her søndag eftermiddag. Tyrefægterarenaen og den gamle kirke ligger lige ved indgangen til La Murallas Gardens. Man kan gå hele vejen rundt i haven langs de stejle klippevægge og spændende kløfter, hvorfra der er en storslået udsigt. Havens rindende vand er en tribut til de tidligere maurere, som selv elskede haver og rindende vand. Kun fragmenter minder nu om de gamle mure, som i tidligere tider omgav området. (La Muralla betyder den store mur).