Før kanalturen '09
Mandag d. 31/8 2009
Vor første overnatning i år, var i Bremen, hvor vi overnattede på Hanseatic Mercure Hotel.
P.g.a. megen vejarbejde på vejen dertil, nåede vi desværre ikke ind til centrum, hvor jeg ellers gerne ville have set det gamle rådhus med statuen af Roland foran. Statuen er byens vartegn, og begge dele er på listen over Verdens Kulturarv - ligesom Canal du Midi, vi senere på ferien stifter bekendskab med!
Det "sjove" ved denne Roland er, at vi også sidste år hørte lidt til ham, da vi så hans sværd i muren over kirken i Rocamadur. Det sværd, han efter sigende plantede i klippen over Notre Dame for at beskytte Den Sorte Madonna.
Tirsdag, d. 1/92009
Byen Traben Trabach er delt op i 2 bydel, én på hver side af Moselfloden. Det er en hyggelig by med gågade på Trabachsiden. På begge sider er der restauranter og cafeer og udflugtsbåde, der har anløbsbro på begge steder. Fra Traben Trabach kan man gå over bjerget til Bernkastel en tur på 1 - 1 1/2 time. Samme tur tager med båden 2 timer. Man kan også besøge ruinen Grevenburg, som knejser stolt over byen. Fra det nærliggende Mont Royal er der mulighed for paragliding.
Onsdag d. 2/9 2009
Efter dejlig morgenmad fortsatte vor tur ned gennem Tyskland, og efter tankning i Luxembourg kørte vi i Frankrig op på Centralmassivet og overnattede i Le Puy en Vilay, der ligger
i
Byen er administrationsby for departementet Haute-Loire i Frankrig
Vulkanernes ydre dele er eroderet bort, så kun de indre, modstandsdygtige "lavapropper" står tilbage som stejle kegler. Nogle af dem er blevet bebygget!! Den højeste i Le Puy er
Katedralen Notre-Dame fra 1100-tallet er i romansk stil og er opført af sorte lavasten på en højtbeliggende klippe sammen med et kloster.
Byen opstod i middelalderen i forbindelse med pilgrimsfærder til katedralen og Den sorte Madonna.
Torsdag d. 3/9 2009
Dagen, hvor vi ankom til Bed & Breakfast syd for kanalen og boede to dage hos Gwen og familie. Gwen er en meget sød og venlig dame, der fortalte levende om de steder, hun mente kunne være af interesse for os at se. Dejligt ophold!
Og så passede værelset her - cathars - lige til os, der netop er kørt for at se og høre om katarernes historie.
Læg mærke til billedet af Carcassonne på væggen!
Fredag, d. 4/9 2009
Navnet på distriktet Minervois genkalder Languedocs fortid som Romerrigets leverandør af vin.
Minervois er opkaldt efter Minerve,
Og byen er igen opkaldt efter den romerske gudinde Minerva. Hun stod for visdommen og var ledsaget af en ugle – en fugl, der vist nok ikke er særlig vis. Som bekendt kalder man studenter for ”Minervas sønner og døtre”.
Allerede for 2500 år siden blev der dyrket vin i Languedoc, da grækerne anlagde deres koloni Agathé – nutidens Agde.
Også 4/9
Kirken i Minerve - "Eglise St. Etienne" - er romansk og fra 11.-12. århundrede. En inskription fortæller, at den blev indviet i år 456.
Mindestenen på billedet (en stele) står uden for kirken og er rejst for de ca. 180 katharer, der i 1210 valgte at blive brændt på bålet frem for at afsværge deres tro.
Stelen bærer indskrifen:
"ALS CATARS 1210" - til katharerne 1210.
Det var her de blev brændt!
Tårnet, la Candela, er ottekantet og det eneste, der resterer fra byens middelalderfæstning.
Rue de Martyrs (catharerne) huser et lille museum, Musèe Hurepel, som viser miniature-scener fra katharernes dramatiske historie.
Også 4/9
Kirkebyggeriet begyndte snart efter; men byggeriet blev afbrudt en tid under / p.g.a. albigenserkorstoget.
|
Brødrene i Fontfroide var standere af katharer politiserede til fordel for paven.
Det var mordet i 1208 på Pierre de Castelnau, Fontfroide munk og pave Innocent III’ s legat, der førte til Albigenserkorstoget - eller i hvert fald var en medvirkende årsag/undskyldning til starten!)
Efter ”freden” fortsatte byggeriet og Fontfroid’s indflydelse gjorde sig snart gældende i hele regionen – hele vejene til Catalonien.
Især to munke herfra har gjort sig bemærket:
Arnaud Nouvel blev udnævnt til kardinal, kirkens abbed og muligvis pavelig legat i processen mod Tempelridderne.
Jaques Fournier blev Pope Benoìt XII.
I 1348, nåede pesten til Fontfroide Kloster og tre fjerdedele af munkene døde.
I det 17. og 18. årh. genopbyggedes mange af bygningerne og nyt tilføjedes.
Den sidste munk forlod Fontfroide in 1791, men klosteret blev ikke ødelagt under revolutionen.
I 1858 fungerede det som kloster igen, da en lille gruppe munke fra Sénaque flyttede ind.
Den sidste abbed, Père Jean, døde in 1895.
En lov fra 1901 satte en stopper for ”monastic communities”, og de sidste munke flygtede til Spanien.
Klosteret stod ubeboet til 1908, da ejendommen blev solgt på auktion til dem, der ønskede
at bevare dets egenart og arkitektur.
Under denne ejer blev der foretaget flere restaurationer bl.a. nye vinduer, statuer og relieffer i mure og haver.
1990 kom rosenhaven til og der blev plantet mere end 3000 rosenbuske.
Seneste kommentarer
hej mit navn er ninni
jeg var engang m lars muhl. og der v en lille dame m en rød håndtaske, hun havde mørkt hår og bodede på bornholm. tænkte om det er dig. kh ninni
En dejlig familie, som I forstår at pleje. Dejligt at genkende mange af stederne. En fin hjemmeside.