Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er meget interesseret i katharerne og deres historie, og vi har de sidste år såvel  på bådturen som før og efter besøgt flere katharbyer, dvs byer der er knyttet til katharernes historie.

I år besøgte vi - før bådturen, der startede i en anden katharby (Hombs) -  Albi, Cordes sur Ciel og  Castres, og netop de tre kan der læses mere om, ved at trykke videre i menuen

Albi er både en kommune og by i Syd- Frankrig . Byen er préfecture (hovedstad) i departementet Tarn , og ligger ved bredden af floden Tarn , der bugter sig gennem landskabet. Byen ligger ca.. 80 kilometer n.ø. for Toulouse  og  indbyggerne kaldes Albigensere ( fransk : Albigeois /Albigeoise(s))

Den er hovedby for seks kantoner , som omfatter 18 kommuner og har tilsammen en befolkning på godt 67.000 indbyggere.

Den er vigtigste serviceby i området mellem Toulouse og Massif Central og er kendt for handel med landbrugspro-dukter som vin, korn og grøntsager. Desuden har byen en del fødevare-, tekstil- og maskinindustri.

Den gamle bydel - rundt om katedralen - er en labyrint af små gyder med røde murstenshuse. Der er både antikvitetsforretninger, marskandisere, kunstgallerier, eksotiske restauranter og torve med fortovsrestauranter.

Jeg har ladet mig fortælle, at Albi bør ses fra flodsiden: "når eftermiddagssolen bader Sainte Cécile-katedralen i et rødligt lys, der får både den, Berbie-palæet og Pont-Vieux over Tarn-floden til at gløde okkerrødt mod den blå himmel. Som om byen stadig slikkes af flammerne fra kætterbålene!" (Birthe Jensen- Kristeligt Dagblad). 

De først kendte bosættelser i Albi er dateret helt tilbage til bronze-alderen, men der resterer kun meget lidt fra den tid.

Efter romernes ( Julius Cæsar ) erobring af Gallien i 51 f.kr. blev byens navn ” Civitas Albigensium” - territory of the Albigeois, "Albiga, eller Albi, som vi kender det; men ingen arkæologiske udgravninger har afsløret spor efter romerske bosættelser, og selv om Albi fik en betydningsfuld position på den tid, (og var bispedømme fra tidligste kristne tid) havde byen sin storhedstid i middelalderen.

Den husede bl.a. et af katharernes fire bispesæder

I 1035 - 1040, blev “Pont Vieux” bygget, og byen voksede sig hurtigt rig, som resultat både af den handel, broen medvirkede til og den told, man indkasserede for at krydse den. Broen bruges stadig. Renoveret selvfølgelig. Den er 151 m lang og hviler på 8 piller. I dag er der ved den nordlige ende et udsigtspunkt med en meget smuk udsigt over byen.

                      Den gamle bro som den så ud efter renovering i det 14. årh.


Katharerne kaldes tit og ofte albigensere, og jeg er stødt på flere forklaringer på hvorfor. Et er helt sikkert: De (eller deres tro) stammer ikke fra Albi; men bredte sig til Europa og altså til Frankrig - især til det syd-vestlige hjørne, afgrænset af Albi i nord, Carcassonne i syd, Béziers i øst og Toulouse i vest, - fra Balkan omkring år 1000.

Måske stammer navnet fra abbeden af Clairvaux – Saint Bernard – der i 1147 skulle besøge byen for at vurdere eventuel kætteri der. Han meddelte senere paven, at borgerne i Toulouse og Albi alle var katharer – altså kættere.

Andre mener, at navnet kan stamme fra 1165, da der i kirken Saint-Felix-Lauragais i Lombers (15 km syd for Albi) blev holdt et koncil mellem kathariske og katolske præster og biskopper – ledet for øvrigt af Albis biskop, der selv var kathar!

I 1176 fandt den første kendte retssag mod katharerne sted – i Albi. Måske stammer navnet derfra?
Under Albigenserkorstoget 1209-1255 var Albi "heldig". Området hørte under vicegreveTrencavel af Carcassonne, og da den by faldt overtog Simon Montfort herredømmet og skånede Albi for ødelæggelser - mod at byen betalte en stor sum penge. Måske hjalp det også, at biskoppen, der jo var kathar, omvendte sig til den rette tro.

Da de fleste katharer var nedkæmpet begyndte den katolske biskop af Castanet at opføre den mægtige katedral Sainte-Cècile.Den katolske kirke ville sikkert demonstrere sin magt og styrke over for evt. nye kætterbevægelser. I hvert fald
har kirken fået et meget fæstningsagtigt udseende. Døm selv:

Domkirken, der kaldes Sydfrankrigs smukkeste gotiske kirke, er opført i røde sten, som mange andre bygninger her i Albi, der også - som Toulouse - kaldes The Pink City.
Den er et af verdens største bygningsværker i mursten og den påbegyndtes i 1282.
Den er ikke kun speciel ed det fæstningsagtige ydre. Der hvor alle andre kirker og katedraler har indgangsportalen, for enden af kirkeskibet, vende denne kirke ryggen til med sin stejle facade uden vinduer!
Indgangspartiet er dog kønnere - højgotisk med granitkniplinger!
Det indre er langt mere indbydende end det ydre!
Koret er f.eks. smykket med 178 statuer og glasmosaikvinduer.
Alle vægge er malet med religiøse motiver og indviklede mønstre.
Det menes, at kirken rummer Frankrigs største og ældste eksempel på kalkmalerier.
Kalkmaleriet under orglet forestiller dommedag - nå, ja -  hvordan maleren i 1400-tallet forestillede sig den. Uhyggeligt! De syndige, fortabte sjæle bliver kogt og pint, så man - undskyld udtrykket: må korse sig!
Nogle scener derfra er desværre forsvundet, da man i 1600-tallet gennembrød muren for at tilføje kapellet Saint-Clair.
Malerierne i hvælvingen er noget lysere, udført af kunstnerer fra Bologne i 1500-tallet og viser en majestætisk kristusskikkelse.
Orgelet er fra 1734 og pulpituret skal være det smukkeste i nogen fransk kirke!
Det seneste alter er fra 1980.
Selve kirkerummet er 100 m langt og 30 m højt!
Og så har jeg ladet mig fortælle, at Judas her i kirken står med en sav i hånden?

Højalteret i østlige ende af koret!

Lige ved siden af katedralen ligger Palais de la Berbie, der er et gammelt bispesæde:m en som nu rummer et kunstmuseeum med værker afHenri-Toulouse-Lautrec.

Paladset er ældre end Pavernes Palads i Avignon og er et af de ældste og bedst bevarede i Frankrig.
Navnet kommer af det occitanske ord Bisbia, der betyder Biskops Palads.

Der hører en fantastisk have til paladset! Den blev anlagt i 1700-tallet Altså i Louis XIV*s regeringstid!

 Den berømte maler, Henri de Toulouse Lautrec, blev født her i Albi i 1864 i en meget rig familie. Hans barndomshjem står her stadig.

Palais de la Berbie/Musèe-Henri-Toulouse-Lautrec.

Fra den tidligste kristne tid var Albi sæde for en biskop, og den første biskop var Saint-Clair, hvis

Stift havde samme grænser som "Civitas Albigensium».
Kirken og klosteret bærer hans navn, og det menes at være bevis på den dybe respekt, han nød blandt folket.

St. Salvi er bygget på soklen af en gammel karolinger-kirke. Den påbegyndtes i det 11. årh; men byggeriet blev afbrudt af bl.a. katharkrigene og først fortsat i det 13. årh. Der er stadig ”rester” af romansk oprindelse i kirken. Den nederste del af tårnet dateres tilbage til 11.årh., mens den øvre del viser gotiske ”spor”.

Klosteret kom til i det 13. årh., og kun det sydlige galleri har overlevet.

Klosteret til St. Salvy